..og med en lungebetændelse der hænger ved, en overstået skøn skitur, nye spændende opgaver på jobbet, udsigten til en tur til Asien, en elektriker der har lidt svært ved at holde en aftale, med en badevægt der er talforvirret, med musik og masser af sang og gang i smykke-produktionen osv.. ja, så løber livet derudaf.. og jeg har fundet ud at jeg hellere vil leve det fuldt ud, end diskutere det med mig selv og andre herinde..

Så tak for tålmodigheden til den der indimellem har spurgt til mig.. men tak, jeg har det fint og synes livet går stille og roligt i den rigtige retning.. nej nej, bare rolig, perfekt er det gudskelov ikke..

 Alt muligt held og lykke til os alle..

Og for lige at benytte mig af lejligheden til at få det absolut sidste ord, så må jeg aktuelt bruge chancen til at ønske mere kærlighed, accept og respekt mellem mennesker helt generelt i verden.

Må alle uanset fødeland, farve og tro være lige for loven og have krav på at være uskyldig indtil det modsatte er bevist, så de ikke risikerer udvisning fordi det danske politi (som rundsender forholdsvis racistiske sms´er - og ja, jeg fik faktisk selv en lidt ved en fejl) mistænker nogen for mordplaner! Ligeså vigtigt som ytringsfriheden i vores samfund er tredelingen af magten, nogen skal lovgive, nogen skal udøve og nogen skal dømme.. og de skal ikke blandes sammen.  

Må vold og ildspåsættelse af containere være lige uacceptabelt, uanset om det er hvide unger, der skriger som hysteriske børn i paniktimen i Netto for at få et hus, eller om det er dem med solfarvet hud, der føler sig trådt på deres kulturelle baggrunds værdighed..

Må overskudsmennesker rumme mere forståelse for andres værdier.. Ja, man må sige hvad man vil, men man skal også være respektfuld og sød ved sine medmennesker - det er børnhave-lærdom. Håber íkke jeg bliver anklaget for at være KuKlux tilhænger fordi jeg synger gospel i en frikirke.. det svarer vel ret godt overens med den sammenligning som nogen kridhvide danskere bruger om muslimer og fundamentalistiske islamister.. 

Må jeg hermed beklage til alle minoriteter og triste mennesker, som føler sig overset, anklaget, fordømt, nedprioriteret... Vi er stadig nogen som synes at vi alle, uanset farve, tro, sex, fysisk fremtoning, og-så-fucking-videre skal opføre os ordenligt overfor hinanden, skal behandles ordenligt og have det godt - hvorfor skal det være så svært? Man må starte med sig selv, vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.. kald det naivt, men hellere det end det skræmmende der foregår..

(denne gang læser jeg ikke igennem og tjekker sprogfejl..)

Ha´det rigtigt godt allesammen - sammen, og det er sgu okay, hvis jeg lyder både lys- og langhåret ;)

Der er sket så meget, også siden sidst, ligenu har jeg dog ikke overskuddet til at beskrive det for verden.. men pludselig vender jeg måske tilbage..

Glædelig jul og godt nyår..

En dårlig dag..

..på jobbet. Jeg skal til at lære at bruge albuerne på den grove måde..

..efter en kort nattesøvn. Blev verbalt overfaldet på vej hjem igår og jeg nåede næsten at tro, at jeg ville få tæsk. Det var en agressiv stodder, vist på stoffer eller også bare små-psyko.. længere historie..

..med veninden på hurtigt visit.. hun er på vej til julefrokost, og alt tyder på at hun er kæresten utro, selvom hun delvist nægter.. hendes kæreste er også en af mine venner, en rigtig rar fyr, så hun fortjener ham bare ikke.. hvad kan/bør/skal man gøre?

..med udsigt til en aften med veninderne fra studietiden, og det skal nok blive hyggeligt, men nu er det så lige skudt en time igen..

Er det sådan en dag, hvor man bare skulle have blevet under dynen?

Jeg savner Vesterhavet

Jeg har netop set optællinger af Drejøboernes stemmer til dette folketingsvalg, og jeg kan sige at det er lige en skøn ø med nogle dejlige hjertevarme tolerante mennesker!

Så hermed en stor velfortjent anbefaling af øen og ikke mindst dens beboere!

http://www.drejo.dk/

Så jeg vil da i den grad overveje om jeg ikke skal smutte en tur til Drejø snart, spise en bid mad på Drejø Kro, der lagde lokaler til deres valgafstemning. Så måske en lille is fra købmanden og en gåtur rundt øen og hilse på nogle af alle de rare overskuds-agtige mennesker. Det lader nemlig til, at man på denne ø er meget velkommen, uanset om man er fremmed eller velkendt, blegfis eller coloreret..

Tusind tak, Drejøboere, I gør mig stolt, dette er virkelig den ægte danskhed!   

I søndags, i sommersolen, i den friske luft gik jeg i naturen og talte med en´, om hvordan man bør leve livet. Metaforiske overvejelser om man skulle holde sig til stierne, hoppe på toppen af tuerne, traske gennem mudderet eller springe udenom det værste? Om man skal gå ad den vej, der ser mest oplagt ud, den der virker sikrest, den der ikke røber noget om turen, eller den man ikke ved hvor ender henne? Skal man følge de andre, skal man stikke af fra flokken, skal man rette ind i geled eller gå på linie eller springe i hver retning.. skal man skære et hjørne af, skal man nyde turen med en sidepause i de bløde blade eller skal man bare komme videre i fast tempo?

Jeg fik mod på at prøve en lille ny sti i stille og roligt tempo, som lå tæt ved den jeg kender.. Han havde lyst til at gå videre af egen vej i sit eget tempo.. sådan kan det jo gå.
 

Man kan spekulere meget på, hvad hvis nu? Hvad nu hvis..? Og bruger man for meget tid på at spekulere, man kan jo ikke se ind i fremtiden..

Hvad jeg i dag kunne mødes med mit ældre jeg, fx som 60-årig, hvad ville jeg så sige, hvilke råd ville jeg bede om? Og hvad tror jeg, at mit ældre jeg, ville give af råd til mig?

Diana Benneweis og omtrent 40 andre kendte kvinder har skrevet en bog med en hilsen til deres yngre jeg. Der var et indslag her i aften i aftenshowet på DR1. Den bog skal jeg læse, men inden må jeg lige overveje, hvad jeg tror 60-årige mig, vil sige til mit nuværende 28-årige jeg.. Jeg aner det selvfølgelig ikke, først og fremmest ved jeg jo ikke engang, om jeg skal regne med at blive 60 år. Diana Benneweis var super smuk, slank(tynd) og atletisk som 25-årig, og var alligevel konstant utilfreds med sig selv, selvom hun i sæsonen kunne mase sig ned i et 56 cm. korset. I dag ville hun forsøge at overbevise sig selv om, at alle de krav til hende selv var fuldstændig urimelige og at hun var god nok.. Det fandt Diana først ud af som 50-årig, hvor hun blev meget syg..

Får jeg mon sådan en erkendelse engang og i så fald hvornår? Jeg glæder mig i hvert fald til det, men derfra og til bare at kunne acceptere sig selv lige nu, der er ret langt.
Jeg hørte i dag i radioen, at de 27 årige er de mest forfængelige, altså dem der kigger sig flest gange i spejlet. Betyder det så at jeg netop er over grænsen og at det nu er på vej nedad nu, at jeg er på vej til at kunne li´ mig selv præcis som jeg er?

Når jeg er 60 år, håber jeg at jeg har et par børn og at jeg i mange år har været i et godt forhold med en dejlig, humoristisk, stille og rolig mand med hjertet på rette sted. Jeg håber at jeg stadig arbejder, men også har tid til haveblomster, frugttræerne og hyggerier. Jeg håber, at jeg til den tid rejser meget, har set en masse af verden og stadig er frisk og rask og har mod på at se mere.

Hvordan vil jeg så gerne komme derhen? Hm, ved at tage den sikre vej, med svingture ud på spændende små stier med et halvt øje på hovedvejen, ved at hoppe på tuerne og plaske med begge ben og gummistøvler i pytterne imellem.. ved at nyde solen i ansigtet på ryggen i bløde blade og ved legende at rulle nedad små bakker. Jeg vil rette ind men med modet til at hoppe udenfor rækken, hvis linien ikke passer mig. Og så håber jeg at det, at jeg gør det så godt jeg kan, kan række til at jeg som 60årig (og måske ældre) vil se tilbage på mig som 28-årig og smile.. ”Det skal nok gå, glæd dig, det skal nok (også) blive skønt!”    

Er jeg den eneste, der er ved at brække mig over valget? Det sker hver gang. Jeg ser migselv som rimeligt interesseret i den politiske situation her i samfundet og i de tendenser der ellers former vores liv. Og jeg vil med garanti stemme, ligesom jeg har gjort ved alle valg, siden jeg blev 18.. Men du godeste hvor er jeg træt af politik-udsalg, det nye sølle sæson udvalg i varer på hylderne, der i den grad mangler kvalitet og troværdighed.. og det gælder til dels over hele linien.. Der bliver sagt så meget usandt (løgn), at havde det været placeret i reklame-blokkene var de blevet anmeldt og stoppet for vildledelse af "forbrugerne".

..meeeen nu er det særligt det skrald-blå/kridhvide parti, der kan få mit blod til at ræse i årerne på den usunde måde..

"De" vil "virkelig" gøre noget for dyrevelfærden - så mange i det danske landbrug betragter dyrerne som en slags produktionsapperat, det er ikke rimeligt - (helt sikkert - hvor lyder det omsorgsfuldt.. OG TOTALT UVIDENDE LAMT -landmændene bruger millioner på at bygge gode stalde, de knokler lange dage hver uge til elendig timeløn langt under mindstelønnen, så helt sikkert hader de bare de dyr de arbejder med hver dag - sjovt nok vil forbrugerne jo ikke betale for kvalitet, så derfor importeres elendigt kød til ingen penge kiloet fra lande, der slet ikke har samme krav til dyrevelfærd og bare mælkepriserne stiger 50 ører i butikkerne er børnefamilierne ved at kamme helt over af hysteri, men de køber samtidigt tossedyrt tøj syet af børn, farvet med hænderne af forældre i ulande)..  

"De" vil "virkelig" gøre noget for de unge og boligsituationen, "vi bygger nye billige boliger midt i storbyerne" - (helt sikkert, det koncept har man jo også hørt så meget succesfuldt om, og vi ved jo alle at det er knaldbilligt at bygge nyt, især i centrum af fx. København.. Bare slå på drømmen, de vil virkelig gerne vinde stemmer i den aldersgruppe, for den analytisk kritisk unge studerende er jo netop nogle af dem som langt hen af vejen har gennemskuet deres manipulerende adfærd)   

Og.. "de" vil "virkelig" gøre noget for cyklisterne i København.. og det gav de så hånd på for åben tvskærm.. herligt at der bare skulle et valgprogram til det, hvis det ikke var sværere..

Jeg har kun hørt lidt radionyheder til morgen og set en nyhedsudsendelse her til aften, og tre så forskellige udmeldinger fra et parti har jeg hørt bare idag.. Du godeste der er udsalg, af den der tarvelige slags, med varer som man ikke gider købe alligevel.. for selvom det måske skinner, så er det nemt at se at det er en gang ragelse, der snart går i stykker.. hvor er forbrugerstyrelsen henne, når der virkelig er brug for dem?

..de er nogen af de værste..

Og jeg er sikkert bare gammel, ældgammel faktisk, og snotnaiv..

Her sidst på eftermiddagen gik jeg ned for at handle. Et par tøser, ca. 16-18 år, klædt i kækt flipper-natural-boheme-individ-tøj gik lige foran mig over fodgængerfeltet, og den ene af tøserne tabte så hendes cigaret-pakke, TROEDE jeg..

"Undskyld, du tabte dine cigaretter..", sagde jeg godtroende, overskudsagtigt venligt og lyshåret..

"Nej, der er bare ikke flere i", svarede den latterlige møguge..

Mig: ???? (hun smed da vel ikke skrald åbenlyst på åben gade?)

JO, DET GJORDE HUN FAKTISK!

Hvis hun er en af dem der har rød/grøn-holdninger og som kæfter op om at forsvare miljø, at landmændene er nogle svin, at kapitalisterne skal ned med nakken, at alle skal være lige, hvis hun er en af dem der på skitur tuder over lidt influenza og kræver flybillet af sygesikringen og at bla bla bla, så brækker jeg mig bare! Jeg er så træt af de dobbeltmoralske egoistiske snot-unger. Man bliver jo bekymret for fremtiden, hvis det bliver meget værre, så tror jeg ikke vi skal have forhåbninger om pensionsordninger eller lignende, når vi bliver gamle.

Jeg var ret paf, men fik dog sagt at "ja, hvis den er tom, så skal man da bare smide skraldet fra sig" Og tilbage fik jeg så bitchi-eyes af hende og hendes veninde.. (måske var jeg bare heldig at jeg ikke blev tæsket af hende og resten af hendes tøse-bande). Hvem er det der opdrager ungerne til den slags, eller hvem er det der IKKE opdrager dem til at tage så meget ansvar for samfundet helt generelt, at en tøs som hende kunne holde på pakken de 20 meter der var hen til den skraldespand som hun så bare gik lige forbi? Sådan en lille gimpe skulle simpelthen sættes ud i en arbejdslejr og samle skrald i rabatter. De kræver ungdomshus af samfundet, modetøj af forældrene, mere SU til at drikke for.. men der er sgu ingen der skal kræve noget af dem! Forkælede møgunger..

..Slap nu af, Sylejma, det var bare en lille pakke med papir. JA, og filmen omkring, og tobaksrester og sølvpapiret, fluks lige ned på tjæreasfalten.. måske var det allermest hendes flabethed, ligegyldige og upåvirkede ansigtsudtryk og absolut blottelse for skam! 

Tiden går, klokken slår.. Pludselig gik der 4 år.

Så længe er det siden at jeg gik en tur op ad gågaden med en veninde. Vi gik forbi en lille dreng i en klapvogn, som havde fået en bolle at gnaske på, som var smurt udover det meste af ham. Jeg syntes jo han var så sød, min veninde derimod udbrød, ”han er da klam”.. Jeg skreg af grin, for kan man kalde et lille drengebarn for klam, nok ikke lige det tillægsord jeg havde valgt for at beskrive den lille knægts gratteri. Og det har jeg smilet af siden dengang, når vores snak faldt på børn. Og især her indenfor det seneste år, hvor hun løbende med kæresten er blødt lidt op omkring børn.. Nu er hun så gravid, i ”første forsøg”. Lige efter hun blev inviteret til Paris af kæresten og blev friet til i top-romantisk stil.

Livet er godt indimellem. Mon jeg har forandret mig ligeså meget?

Og i hvilken retning? Lørdag aften var jeg til fest med et par af de tøser, jeg gik på skole med for 5-6 år siden, og jeg fik en lang snak med en af dem, som jeg ikke har set siden.. og vi vendte dengang og nu.. Det er lidt svært at regne ud.. måske har jeg i mellemtiden været et helt andet sted og er så kommet tilbage til et sted i nærheden af dengang. Og måske er det ikke så skidt endda..

Det er svært at regne ud, det er jo ikke nemt at se objektivt bagud.

Uanset hvad man tror ikke eller ikke tror på, så er de fleste nok bange for at dø, hvordan det kommer til at ske, om det bliver smertefuldt, langvarigt, ensomt.

For et par år siden var jeg helt derude, hvor jeg overvejede at tage mit eget liv. Det var ikke fordi jeg havde lyst til slå mig selv ihjel, og jeg havde mange tanker over, hvordan jeg kunne gøre det, så ingen ville blive alt for traumatiseret af at finde mig, og hvad jeg skulle skrive til familie og venner, for at de ikke skulle blive kede af det. Jeg ville bare gerne sove i 100 år som Tornerose, og når jeg vågnede igen var det hele godt og smerten var væk. Måske hjælper lidt af min tro mig, men jeg er ikke bange for selve døden, for jeg er af den overbevisning at enten er der helt stille, og så opdager jeg det ikke, eller også er der gode ting på den anden side, min farfar, min faster, min venindes mor, min barndoms-ven, min pony og min collie-hund.

Men jeg kan være rigtig bange for at miste dem jeg holder af, sådan helt vildt, hulke-rystende, kuldegysnings-mareridts-skræmt. Jeg har netop set DR programmet ”Jeg nægter at dø” (om kræftramte, som er opgivet af de gængse behandlingsmetoder og derfor indlægger sig som forsøgskaniner til test-medicin), og så løb tårerne ned ad kinderne på mig. Udsendelsen bringer selvfølgelig tankerne på min veninde frem, som for snart et års tid siden mistede sin mor til kræften. Og så sniger der sig en lille tanke ind om hvad hvis nu det skete for mig, for dem jeg holder af..

Hele dagen i dag var jeg i Oslo i forbindelse med jobbet, og da jeg på vej hjem satte mig ind i flyet, registrerede jeg at jeg sad udfor vingerne, altså mit i flyet.. ”Hvis der bliver problemer med landingsstellet skal vi huske at smutte ned bagi flyet..” BANG, sagde det, da vi ramte jorden, og vi var mange der udbrød et lille ubehersket HU.. ”Jeg nåede at tænke meget i de få sekunder. Den flygtige tanke 55 min. tidligere om et smadret landingsstel hoppede frem, og jeg nåede næsten at dømme piloten som total inkompetent og mig selv som snotdum med alle mine forsikringer og forsigtigheder.

Jeg kom lige i tanke om noget.. selvom jeg kan være bange for både at miste dem jeg holder af og for selv at forsvinde i et a-la-Crash8, så er der også noget positivt for ved frygten, Det er faktisk rart at være bange for at dø – alternativet er slet ikke sjovt. Og det er egentligt også dejligt at være bange for at miste nogen man holder af, tænk hvis man ikke havde nogen der betød så meget.

Kender I det, at man kæfter op over andre, som man synes er tarvelige, blottet for situationsfornemmelse, latterlige, måske endda direkte ubehagelige, vildt irriterende eller bare virkelige mærkelige..

Kender I så det, at man pludselig har fornemmelsen af, at man selv måske har været sådan, uden overhovedet at have ment det på den måde, at man bare har reageret sådan lidt klodset-klumpe-dumpe-agtigt. Nok bare på grund af ens egen usikkerhed, fordi man er for dårlig til at sige præcis hvad man mener - i ordenlig tid, dvs. med det samme, eller måske ikke helt selv er klar over det, eller at man måske ikke helt kan finde ud af det der med at ”se tiden an”, men hele tiden skal være i kontrol over, hvad man har gang i.

Det var dumt, og godt nok er der ikke sket voldsom skade, jorden drejer stadig rundt, og jeg tror at vedkommende er kommet over det efter bare et par sekunder, men at det bare er mig der altid skal overanalysere og gennemvende alle spekulationer og scenarier, fordi jeg selv er så nærtagende overfor andres reaktioner.

Men ih, altså, hvorfor kunne man ikke bare være sådan helt perfekt i ens reaktionsmønstre over for andre?